Skadebogen
 
 
RSS-feed
Mange ældre har et godt helbred og oplever, at de kan gøre, hvad de har lyst til

Det er den overordnede konklusion i en ny ældreprofil fra Sundhedsstyrelsen. Men rapporten viser samtidig, at der generelt er ulighed i sundheden blandt de ældre, og at ældres helbred ikke er blevet bedre siden 2010.

Det generelle billede af befolkningen over 65 år er godt, men dykker man ned i tallene i den nye ældreprofil viser den, at det ikke er gået fremad med ældres helbred fra 2010-2017. Selvom middellevetiden stiger, ser det ud til, at der ikke har været udvikling i ældres funktionsniveau samt fysiske og psykiske helbred. Derfor er det vigtigt at have fokus på kvaliteten af de ekstra leveår.

Mads Biering la Cour, der er enhedschef i Ældre og Demens i Sundhedsstyrelsen, glæder sig over den generelle trivsel, men han er også overrasket over, at ældre ikke fungerer bedre i hverdagen i dag end i 2010:

”Kommunerne har længe haft fokus på rehabilitering og man har talt om, at sund aldring i stigende grad ville slå igennem, hvilket burde give øget funktionsevne og bedre fysisk og psykisk helbred. Det kan vi dog ikke se i tallene i ældreprofilen. I fremtiden vil der være langt flere ældre, ikke mindst i gruppen af ældre over 75 år. Det er vigtigt, at de ekstra leveår også er gode ekstra leveår. Derfor vil vi fortsat have fokus på, sammen med kommunerne, at styrke de indsatser, der fremmer  et aktivt ældreliv med fælleskaber og meningsfulde aktiviteter.”

Ulighed i sundhed

Rapporten om ældres sundhed og trivsel viser, at der er store forskelle på de svageste og de bedst fungerende grupper af ældre. Der er for eksempel cirka 10 % forskel på, hvordan man vurderer sit fysiske helbred afhængigt af, om man har afsluttet folkeskolen, eller har taget en mellemlang- og længerevarende uddannelse. Samtidig er ensomhed en stor udfordring. Der er en markant større andel, der ofte er uønsket alene, blandt ældre med dårligt fysisk helbred.

Der skal skrues op for forebyggelsen

Tallene i rapporten viser, at der er behov for flere tilbud om forebyggelse til de ældre. Mange ældre siger selv, at de gerne vil være mere aktive og gøre noget ved deres sundhed, hvad enten det handler om overvægt eller rygning. 

”Vi bliver nødt til at skrue op for forebyggelse, når det gælder ældre borgere i Danmark, hvis vi vil gøre en indsats for at forbedre ældres mulighed for at fungere i hverdagen. De fleste ældre vil gerne gøre noget. Især hvis de kan gøre noget aktivt i fællesskab med andre, så her kan foreningslivet spille en stor rolle. Men undersøgelsen viser også, at der kan være behov for at se på rådgivning om alkohol til ældre, da der er en del ældre som har et højt forbrug. Her er der en opgave og et ansvar for pårørende, plejepersonale og sundhedspersoner som for eksempel læger. Undersøgelsen viser, at der kan gøres meget mere”, siger Niels Sandø, enhedschef i Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

Viden fra ældreprofilen skal bruges til at styrke rådgivning, inspiration samt forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på sundheds- og ældreområdet i kommunerne. I sundhedsstyrelsen vil rapporten blandt andet indgå i udarbejdelse af et fagligt oplæg til en national handlingsplan for ’Det Gode Ældreliv’ i 2019.

Ældres sundhed og trivsel - Ældreprofilen 2019

http://www.sst.dk/da/nyheder/2019/mange-aeldre-har-et-godt-helbred-og-oplever,-at-de-kan-goere,-hvad-de-har-lyst-til
Færre patienter venter længere på at blive behandlet for bugspytkirtelkræft

Én patient med bugspytkirtelkræft accepterede at vente længere end 14 dage for at få behandling på sit primære sygehus. Det viser regionernes opgørelse for december 2018. Dermed fortsætter den positive udvikling på området.

Sundhedsstyrelsen har i december måned 2018 modtaget en indberetning om, at én patient har accepteret en længere ventetid på et sygehus i sin egen region frem for at blive tilbudt behandling i en anden region. Den kom fra Region Midtjylland. Patienten ventede en dag længere, end de maksimale ventetider for kræftsygdom tillader.

 

Operation for kræft i bugspytkirtlen

Region

Antal patienter, der har accepteret at vente længere på operation efter afsluttet udredning

Region Midtjylland

1

 

Region Hovedstaden havde for anden måned i træk ingen patienter, der ventede for længe. Det er en positiv udvikling, efter, at regionen i en længere periode har haft udfordringer med at have kapacitet nok på operationsgangen. Sundhedsstyrelsen og Region Hovedstaden har i den periode holdt møder om udfordringerne i regionen. På det sidste møde i starten af januar viste regionen, at kapaciteten på operationsgangen nu er øget, og som følge heraf er ventetiden for patienterne faldet. På mødet blev det også aftalt, at Sundhedsstyrelsen fortsat skal følge udviklingen i regionen.

”Det er en rigtig positiv udvikling, der er nu på bugspytkirtelkræftområdet. Vi har fra Sundhedsstyrelsens side fokus på, at udviklingen fortsætter i den rigtige retning over hele landet, da vi vil være sikre på, at alle patienter med kræft får samme muligheder for at blive behandlet til tiden”, siger centerchef Helene Probst.

Om de supplerende indberetninger

Sundhedsministeren indførte fra den 1. december 2017, at regionerne skal supplere indberetningerne om overtrædelse af de maksimale ventetider med oplysninger om, om de har patienter, der har valgt at vente længere, end de maksimale ventetider foreskriver. Disse indberetninger skal ske for udvalgte kræftformer. Modsat indberetningerne om de maksimale ventetider er der ikke tale om lovoverskridelser ved de supplerende indberetninger.

I september 2018 blev ordningen ændret, så regionerne kun skulle indberette data vedrørende patienter, der var henvist til operation for bugspytkirtelkræft. Sundhedsstyrelsen vil i januar 2019 vurdere udviklingen i de supplerende indberetninger for den yderligere forlængede periode.

Oversigt over de supplerende indberetninger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

 

 

 

 
http://www.sst.dk/da/nyheder/2019/faerre-patienter-venter-laengere-paa-at-blive-behandlet-for-bugspytkirtelkraeft
Patienter ventede for længe på kræftundersøgelser i julen

Regionerne har informeret Sundhedsstyrelsen, om de har overtrådt reglerne om maksimale ventetider for patienter med kræft- og hjertesygdom i december måned. Det skete hos 14 patienter med kræft i december 2018. 

Reglerne om de maksimale ventetider blev ikke overholdt i følgende tilfælde:

  • 1 gang ved udredning for kræftsygdom i Region Syddanmark
  • 2 gange ved operation for kræftsygdom i Region Midtjylland
  • 1 gang ved udredning for kræftsygdom i Region Nordjylland
  • 10 gange, hvor patienter skulle udredes for kræftsygdom i Region Hovedstaden


Region Syddanmark
har informeret om, at de i et patientforløb har overtrådt reglerne om maksimale ventetider, da sygehuset trods ekstra ventetid ikke informerede patienten om de rettigheder, der ellers gælder, når der er ekstra ventetid til udredning. Patienten fik tilbudt en tid en dag for sent.

I Region Midtjylland blev reglerne overtrådt to gange.  Det skyldtes utilstrækkelig planlægning og manglende kapacitet i forbindelse med helligdagene i julen. De to patienter ventede to dage for længe uden at få information om deres rettigheder i forbindelse med den ekstra ventetid. 

Region Nordjylland havde ét patientforløb i december, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider blev overtrådt. Grundet en fejl i arbejdsgangen blev patienten indkaldt fem dage for sent. Regionen har sat tiltag i gang på afdelingen for at sikre, at arbejdsgangen forløber, som den skal, fremover. 

Region Hovedstaden har overtrådt bekendtgørelsen 10 gange. Ni af dem skyldtes manglende planlægning i forbindelse med helligdage i julen. Den sidste patient ventede for længe på grund af en menneskelig fejl. De 10 patienter ventede mellem 1 og 13 dage for længe uden at være informeret om deres rettigheder. Region Hovedstaden vil fremadrettet forbedre planlægningen i forbindelse med helligdage, så patientrettighederne overholdes.

Om de maksimale ventetider

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. marts 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. De indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse til Sundhedsstyrelsen, om de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider hos de konkrete patienter, der er blevet henvist til at blive udredt og behandlet for kræft samt visse hjertesygdomme.

http://www.sst.dk/da/nyheder/2019/patienter-ventede-for-laenge-paa-kraeftundersoegelser-i-julen
Udgifterne til insulin er høje, men der er penge at spare

Skift lægemidlet Lantus ud med det biosimilære Semglee. Så kan der potentielt spares 22 millioner kroner om året.

Der bliver købt insulin på apotekerne for over en halv milliard kroner årligt. Heraf bliver der udbetalt offentligt tilskud for knap 400 millioner til de ca. 80.000 personer, der bliver behandlet med insulin.

Der er betydelige prisforskelle mellem de forskellige basis insulinprodukter. Derfor har IRF i Sundhedsstyrelsen gennemgået insulinområdet. Konklusionen er, at der er mulighed for at opnå store besparelser. 

”Der kan potentielt opnås en besparelse på 22 millioner, hvis man anvender Semglee frem for Abasaglar KwikPen og Lantus, forudsat at vi har samme forbrug i år som i 2017. Som læge skal man være opmærksom på, at der ikke er generisk substitution mellem de biosimilære lægemidler. Kort sagt betyder det, at patienten ikke automatisk får det billigste alternativ på apoteket. Derfor skal recepten være på det ønskede produktnavn og gerne det billigste”, siger farmaceut Simon Tarp.

Når det rationelle førstevalg af basalinsulin på nuværende tidspunkt er Semglee, skyldes det, at prisen er op til 32 % billigere end de øvrige præparater med glargin 100 IE/ml (Lantus og Abasaglar KwikPen). Semglee er desuden 35 % billigere end Toujeo (ækvieffektiv dosis) samt 65 % i forhold til Tresiba.

Forbruget af specielt Lantus er irrationelt højt, da der i flere år har været et billigere biosimilært alternativ, som er Abasaglar KwikPen. I december 2018 kom der endnu et biosimilært alternativ, Semglee. 

IRF har samtidig sammen med en række specialister vurderet de penne, som bliver brugt til forskellige glargin 100 IE/ml alternativer. Vurderingen er, at der ikke er betydelige forskelle på, hvordan de er at bruge. Langt de fleste patienter vil derfor uden videre kunne skifte mellem de forskellige penne.  

Problemer med lavt blodsukker

IRF har desuden set på, hvad der er det oplagte valg til patienter med type 2 diabetes, der på grund af problemer med for lavt blodsukker (hypoglykæmi) skal have et andet produkt end de nævnte ovenfor. Her er Toujeo at foretrække frem for Tresiba, da prisen er ca. 20% lavere (ækvieffektiv dosis). Det svarer samlet til 16 millioner mindre årligt. Det nøjagtige besparelsespotentiale er dog mindre da IRF ikke mener man skal skifte en velbehandlet patient på Tresiba til Toujeo samt at IRF ikke har forholdt sig til det foretrukne valg til patienter med type 1 diabetes.

I 2017 havde ca. 25.000 personer type 1 diabetes og ca. 235.000 type 2 diabetes. Insulin bruges både til type 1 og type 2.

Tabel: Forbrugs og prisoversigt for ligeværdige basalinsulin engangspenne

Type

Lægemiddel

Præparat

Styrke

Forbrug i 2017
(1.000 DDD¤)

Pris pr. DDD*

Intermediært-virkende humant insulin

Isophaninsulin

Insulatard®

100 IE/ml

3.996

10,82

Humulin® NPH

100 IE/ml

27

10,63

Langtids-virkende insulinanaloger

Glargin

Semglee

100 IE/ml

-

10,56

Abasaglar KwikPen

100 IE/ml

490

12,28

Lantus®

100 IE/ml

6.245

13,95

Toujeo

300 IE/ml

3.034

11,89 (14,27§)

Degludec

Tresiba®

100 IE/ml

2.140

17,44

Tresiba®

200 IE/ml

2.905

17,36

IE = internationale enheder; DDD = defineret døgndosis (40 IE).

*Priserne kan skifte hver 14. dag (dags dato 9.1.2019). Aktuelle priser fremgår af www.medicinpriser.dk. Der er i dag generelt tilskud til alle basal insuliner.

¤ medstat.dk 9. januar 2019.

§ Pris korrigeret for bioækvivalens. Højere dosis af Toujeo® - cirka 20% flere IE er nødvendig for at opnå sammenlignelig effekt som med 100 IE/ml. (ref. Toujeo produktresume, Bolli et al. EDITION 3. DOM 2015, Rosenstock et al. BRIGHT. Diabetes Care 2018)

 
http://www.sst.dk/da/nyheder/2019/udgifterne-til-insulin-er-hoeje,-men-der-er-penge-at-spare
Hvad er den bedste hjælp til unge, der skader sig selv?

Sundhedsstyrelsen har samlet den viden, der er om gode metoder og indsatser for unge med selvskadende adfærd. Samtidig skal et katalog med gode eksempler give inspiration til, hvordan kommuner og andre aktører rent praktisk kan bygge en indsats op. 

I rapporten er den danske og internationale litteratur på området gennemgået. Blandt andet er der set på erfaringerne fra et flerårigt svensk projekt. Desuden beskriver rapporten erfaringer fra kommuner, regioner, almen praksis, uddannelsesinstitutioner og de frivillige organisationer/foreninger, så det er muligt at lære af hinandens gode indsatser på området.

Erfaringerne peger samstemmende på, at det er vigtigt at opspore de unge, der er i risiko for at skade sig selv, tidligt. Gerne allerede ved de første tegn, så de kan få hjælp. Derfor er der også brug for at styrke kompetencerne og opmærksomheden generelt blandt kommunale undervisere, pædagoger og sundhedsplejersker, så de kan få øje på de unge, der mistrives og hjælpe dem.  

”Danske undersøgelser anslår, at hver femte ung i 9. klasse og i gymnasiet har skadet sig selv. Det er samme andel som i de andre lande, vi sammenligner os med. Selvom det er en udbredt adfærd, viser rapporten, at der mangler mere viden om målgruppen, og hvad der ligger bag, at de skader sig selv. Vi er allerede i gang med at afprøve, hvilke indsatser der har en god effekt”, siger sektionsleder Kirsten Hansen.

Det er typisk unge mennesker, der har en selvskadende adfærd, for eksempel at skære i sig selv. Ofte har de også andre problemer og dybereliggende grunde til deres adfærd, for eksempel en psykisk lidelse. Indsatsen for at hjælpe dem skal derfor være bred og tværfaglig og inddrage både kommuner og regioner. 

”De unge, der skader sig selv, har det virkelig dårligt, og de har brug for en tidlig og sammenhængende hjælp. Derfor er det vigtigt med en koordineret indsats, hvor alle, der kan hjælpe den unge, laver lokale aftaler om, hvad hjælpen kan bestå i. Det er vigtigt at sætte ind, før problemerne vokser sig store”, siger Kirsten Hansen.  

Rapporten: Erfaringsopsamling om gode metoder og viden om indsatser målrettet mennesker med selvskadende adfærd

Rapporten er udarbejdet af Implement på vegne af Sundhedsstyrelsen.  

Seminar om selvskade

Sundhedsstyrelsen holder i samarbejde med Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade og Implement et seminar om selvskade i dag, den 24. januar. Her bliver rapportens resultater fremlagt. Seminaret er for fagpersoner fra både regioner, kommuner og interesseorganisationer.  

Information om seminaret

http://www.sst.dk/da/nyheder/2019/hvad-er-den-bedste-hjaelp-til-unge,-der-skader-sig-selv
Webmaster: sve_heiselberg@msn.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net