Skadebogen
 
 
RSS-feed
Ny national forskningsstrategi på demensområdet

Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag 23 anbefalinger til forskningsindsatser på demensområdet. Anbefalingerne er samlet i en forskningsstrategi, som skal sætte fokus og retning for forskningen på demensområdet frem mod 2025.

Den nationale forskningsstrategi skal støtte den brede indsats på demensområdet ved blandt andet at beskrive, hvor der er behov for tværfaglig og tværsektoriel forskning på demensområdet. 

Forskningen skal være med til at skabe mere viden om, hvordan demens opstår, hvordan vi kan forebygge og behandle sygdommen, og hvilke indsatser der virker, når et menneske får en demenssygdom. Desuden er der brug for mere viden om, hvordan forskningsresultater kan blive brugt i praksis i samarbejdet med mennesker med demens og deres pårørende. 

Forskningsstrategien indeholder i alt 23 konkrete anbefalinger til forskningsindsatser, der er fordelt på fire temaer:

  • Sygdomsårsager og-mekanismer
  • Udredning
  • Forebyggelse, behandling og psykosocial indsats 
  • Støtte, pleje, trivsel og samfund

”De fire prioriterede temaer følger, hvad der internationalt også er fokus på. Demens er ikke kun en udfordring i Danmark. Mange lande står over for den samme demografiske udvikling med flere ældre og dermed også de samme sundhedsmæssige udfordringer. Derfor skal de store forskningsmæssige landvindinger som effektiv forebyggelse, behandling og i særlig grad en kur mod demens også findes via internationalt forskningssamarbejde”, siger Kirsten Groth Willesen, der er projektleder i Sundhedsstyrelsen.

Dansk forskning har gode forudsætninger for at bidrage til dette arbejde. Det skyldes, at Danmark blandt andet har nationale registerdata og et velfærdssystem, som i international sammenhæng tilbyder nogenlunde ensartede sundheds –og omsorgstilbud, hvilket giver ekstra gode forudsætninger for at kunne forske i demensområdet.

Arbejdet med forskningsstrategien er et initiativ under den nationale demenshandlingsplan. Strategien er udarbejdet i tæt samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, en ekspertgruppe med repræsentanter fra forskningsinstitutioner, regioner, kommuner og brugerorganisationer. 

Strategien henvender sig til forskere og beslutningstagere, som har interesse i strategiske overvejelser og prioritering af forskningsindsatser på demensområdet. Forskningsstrategien vil blive oversat til engelsk i begyndelsen af 2019. 

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/ny-national-forskningsstrategi-paa-demensomraadet
Her er IRF's kurser i 2019

IRF's kursuskatalog for 2019 er udkommet, og der er spændende nyheder på programmet

Finder du håndteringen af psykiatriske patienter udfordrende? Så skulle du overveje update-kurset ”Psykiatri gennem livet i almen praksis”, som udstyrer deltagerne med redskaber til at strukturere behandlingen af psykiatriske lidelser, som hyppigt optræder i almen praksis. Kurset henvender sig til den erfarne læge og fokuserer på udredning, psykofarmaka, henvisninger samt samarbejde med pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Har du tjek på dine hjertepatienter? IRFs nye hjertekursus sætter fokus på hjertepatienter som ofte har flere hjertesygdomme og ofte er multisyge. Kurset kommer igennem udredning, behandling og kontrol af patienten med iskæmisk hjertesygdom, atrieflimren og kronisk hjertesvigt.

I 2019 kan du også deltage i kurserne om ”Ældre og medicingennemgang”, ”KOL, astma og allergisk betingede luftvejslidelser”, ”Endokrinologi – diabetes, thyroideasygdomme og osteoporose” samt ”Smertebehandling”.  Tilmed dig her!

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/her-er-irfs-kurser-i-2019
Ny retningslinje skal begrænse overflødig medicinbrug hos personer med demens

En ny national klinisk retningslinje giver anbefalinger om brug af medicin hos personer med demens. Retningslinjen indeholder blandt andet anbefalinger om, hvordan de kan stoppe med langvarig behandling med antipsykotisk medicin.

Hver sjette person med demens (17 procent) får dagligt mere end ti lægemidler. Til sammenligning er det mindre end hver tiende af den tilsvarende ældre befolkning uden demens, der får mere end ti lægemidler hver dag. Personer med demens kan både få medicin mod deres demenssygdom og mod andre sygdomme, fx diabetes eller hjerte-kar-sygdom.

”Det kan være vanskeligt for læger at behandle patienter med demens med lægemidler, fordi patienterne ikke altid kan udtrykke, hvad deres symptomer er. Derfor har vi i samarbejde med en arbejdsgruppe valgt at lave anbefalinger for de symptomer og sygdomme, som personer med demens hyppigt får medicin for, blandt andet medicin mod smerter, søvnforstyrrelser og depressive symptomer”, siger Simon Tarp, formand for arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.

Retningslinjen understreger, at regelmæssig gennemgang af medicinen hos personer med demens kan sikre, at de kun får den medicin, de har behov for. Retningslinjen giver desuden anbefalinger om, hvordan man kan trappe ned og stoppe for behandlingen med udvalgte lægemidler, som ofte bliver anvendt hos personer med demens. Det anbefales blandt andet at stoppe med langvarig behandling med antipsykotisk medicin, fordi behandlingen er forbundet med alvorlige bivirkninger og en øget risiko for død. 

Retningslinjen lægger derudover vægt på, at ophør af medicin kræver, at der er fokus på, om der sker ændringer i symptomer eller adfærd. I denne opfølgning er det vigtigt at inddrage personen med demens, samt dennes pårørende og eventuelle plejepersonale.

Se retningslinjen: NKR: Demens og medicin

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/ny-retningslinje-skal-begraense-overfloedig-medicinbrug-hos-personer-med-demens
Pulje skal styrke den eksperimentelle kræftkirurgi

Sygehusafdelinger i regionerne kan igen søge om midler til at varetage eksperimentel kræftkirurgi.

Puljen skal hjælpe med at udvikle viden på et område, som ikke er prioriteret i samme grad som for eksempel eksperimentel medicinsk kræftbehandling. Blandt andet skal puljen sikre, at der rundt om i landet opbygges færdigheder inden for eksperimentel kræftkirurgi og samarbejde omkring det.

Eksperimentel kræftkirurgisk behandling dækker over behandling, hvor der ikke findes samme grad af videnskabelig dokumentation for effekten som ved en etableret kirurgisk behandling. Ved den eksperimentelle kræftkirurgiske behandling er der en vis formodning om og sandsynlighed for, at indgrebet vil gavne patienten.

Ansøgningsrunden varer frem til den 13. marts 2019, hvor interesserede sygehusafdelinger i regionerne kan søge om midler til at varetage de eksperimentelle kræftkirurgiske funktioner. 

I forbindelse med kræftplan 4 blev der på finansloven for 2017 afsat midler til eksperimentel kræftkirurgi, med et formål om at styrke tilbuddet om eksperimentel kræftkirurgi i Danmark og samtidig sikre en høj international kvalitet og en ensartet udbredelse af nye behandlingsformer. 

Ved første ansøgningsrunde i 2017 uddelte Sundhedsstyrelsen cirka 1.7 mio. kr. for 2017 og cirka 1.5 mio. kr. for 2018 til fem forskellige kræftkirurgiske funktioner. Ved denne ansøgningsrunde kan der søges midler for cirka 3.5 mio. kr. til 2019.

Ansøgningsfristen for puljen er den 13. marts 2019.

Information om opslaget og ansøgningsskema

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/pulje-skal-styrke-den-eksperimentelle-kraeftkirurgi
Smertebehandling - ny retningslinje med fokus på opioider

Omkring hver femte dansker oplever i større eller mindre grad kroniske smerter, og det påvirker både livskvalitet og arbejds- og funktionsevne. Mange smertetilstande bliver behandlet med medicin, herunder opioider.

Derfor har Sundhedsstyrelsen nu udgivet en national klinisk retningslinje, der handler om opioidbehandling af langvarige smerter, som ikke skyldes kræft (kroniske non-maligne smerter). Retningslinjen bygger på en canadisk guideline ”The 2017 Canadian Guideline for Opioids for Chronic Non-Cancer Pain” og er tilpasset danske forhold.

Den nye retningslinje har fokus på behandling med opioider. Den ser både på, hvilke doser man bør holde sig indenfor og på, hvordan man forholder sig til specifikke grupper af patienter, som fx har eller har haft et stof- og/eller et alkoholmisbrug. Desuden kommer den med anbefalinger til, hvordan patienter kan trappe ud af opioider.

”Den canadiske guideline giver os nogle konkrete handlingsanvisninger for, hvordan og hvem vi kan behandle med opioider. Det er meget vigtigt at sætte fokus på, fordi forbruget af opioider ligger højt i Danmark”, siger Marlene Øhrberg Krag, formand for arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.

Retningslinjen lægger dog vægt på, at behandling med medicin sjældent kan stå alene.

”Man bør altid afprøve andre behandlingsmuligheder end opioider, før man starter en behandling med opioider op hos patienter med kroniske smerter. Patienten bør få et tværfagligt tilbud, som kan være en kombination af forskellige tiltag. Det kan for eksempel være træning, mindfullness eller fysioterapi”, siger Marlene Øhrberg Krag, formand for arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.

Se retningslinjen: NKR: Opioidbehandling af kroniske non-maligne smerter

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/smertebehandling-ny-retningslinje-med-fokus-paa-opioider
Webmaster: sve_heiselberg@msn.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net